og inkontinenspropper
Nedsynkning af underlivet betyder at livmoder, blære eller tarm er sunket ned i eller igennem skeden
Nedsynkningen skyldes bindevæv, støttevæv, muskler eller ledbånd er bristet eller blevet blødt og langt
Ca. 50% af kvinder 40+ har en nedsynkning. Ca. 6 % søger hjælp for deres gener. Dvs. ca. 100.000 kvinder
Typiske årsager er fødsel af store børn, Tvillingefødsler, brug af kop under forløsning, hurtige fødsler, meget lange fødsler, bristninger under fødsel, overvægt, forstoppelse, tunge løft, KOL eller andre udfordringer der medfører host, tungt fysisk arbejde, Genetik.
Behandlingsmuligheder:
Træning af bækkenbund og kerne
Justering af livsstil jvf. ovenstående årsager
Lokal østrogen behandling
Støttepessar
Operation
Herunder beskrives brugen af støttepessar og funktionel afprøvning hos en specialuddannet gynækologisk Fysioterapeut.
På linket herunder kan du læse nærmere på sundhed.dk
OPDATERING: Januar 2025: Testfase 3 er afsluttet
I Februar 2024 er testrunde 1 fuldført. Pt arbejder vi med den funktionelle udformning og har kvinder booket til dette.
Vi søger derfor kvinder med rectocele til deltagelse i testningen. Testningerne foregår på klinikken i Kr.Hyllinge, mellem Roskilde og Holbæk
Du skal afse 1-1.5 time inklusive evaluering af støttepessaret. Deltagelse er gratis.
Der ønskes at udvikle et pessar der er godt støttende og aflastende for rectocele symptomerne, må sidde i længere tid af gangen og simpelt at håndtere.
For deltagelse kontakt klinikken via linket herunder
Et veltilpasset støttepessar afhjælper symptomer der stammer fra vævsforandringer i underlivet.
“Et støttepessar er som en sports BH til underlivet”
Der findes forskellige vævsudfordringer:
Nedsynkning af blære
Nedsynkning af tarm
Nedsynkning af livmoder
Nedsynkning af urinrør
Nedsynkning af skedens vægge
Du kan have en eller flere typer samtidig
Nedsynkningen kategoriseres i grader fra 1-4. Grad 1 er en lille forandring - grad 4 prolapser ud af skeden, som en bule. Størrelsen på nedsynkningen er ikke afgørende for symptomerne. Symptomerne fra en grad 1 kan være lige så generende som fra en grad 3. Symptomerne afhænger af hvilket væv der belastes og hvordan underlivets generelle status er.
Dvs. du kan have en nedsynkning som ingen symptomer giver. Du kan også gå med symptomer du ikke ikke ved stammer fra en nedsynkning, som smerter i ryggen, forstoppelse, hæmorider, smerter under samleje og inkontinens.
Et støttepessar tilpasses typen og graden af nedsynkning. Større nedsynkninger kræver et støttepessar der yder mere støtte end en mindre nedsynkning - Som en sports-bh afhænger af størrelsen af barm og typen af impact i sport.
Symtomerne kan variere, eksempler kan være:
Inkontinens ved aktivitet. Dryp tis.
Overaktiv blære. Urge inkontinens.
Tyngde fornemmelse
Smerter i underlivet, lænden og maven
Mangelfuld eller besværlig tømning af tarmen
Udstråling til ben
Myoser i bækkenbundsmuskulaturen
Smerter under samleje
Du kan altså med et støttepessar aflaste underlivet helt eller delvist fra medfølgende symptomer.
Et veltilpasset støttepessar kan være et fantastisk produkt som supplement til din øvrige målrettede indsats.
I samråd med din UroGynObs fysioterapeut har du lavet en plan for at afhjælpe dine gener. Det kan være træning, afspænding, ændringer i din hverdag og meget andet.
Du kan ikke træne skedens vægge kortere eller underlivet op på plads - men du kan afhjælpe symptomerne helt eller delvist med en tilpasset indsats.
Når denne indsats ikke er tilstrækkelig, kan du forsøge med en pessar afprøvning:
Konsultationen indebærer:
Symptomafklaring
Afklaring af dine ønsker for type af pessar
Vurdering om skedens slimhinden klar til at bære et pessar
Opmåling af størrelse
Funktionel afprøvning af op til 4 forskellige pessarer pr. konsultation
Forståelse for sikkerhed og håndtering af pessaret
Epikrise til egen læge
Selve den funktionelle afprøvning:
Efter pessaret er placeret afgør du om dine symptomer er aflastet og om pessaret sidder godt, dvs du ikke kan mærke det (de første 24 timer kan du måske mærke lidt i din skede - men det skal på ingen måde være smertefuldt)
Du udfordres du i forskellige bevægelser - dagligdags bevægelser og evt. træning. Host, nys, hop, squat, bugpresse mv.
Du skal på toilettet for at se om din urinstråle løber uhindret.
Hvis vi i samråd vælger et pessar som du selv skal sætte ind og tage ud, så lærer du det. Således er du tryg ved håndteringen når du går hjem
Du lærer om håndtering og hygiejne
Hvis du har lyst lærer du at sætte støttepessaret ind og tage det ud igen.
Du får en kontroltid 4 uger efter og en aftale om at ringe efter 24 timer ved behov.
Ringpessaret er lavet af blød foldbart medicinsk silikone.
Ringen kommer i mange størrelser. Når der tages mål til støttepessaret, tager behandleren udgangspunkt i retningslinjerne for opmåling til støttepessarer, så slimhinden ikke tager skade.
En simpel ring, nederst på billedet fungerer til en grad 1 prolaps af livmoder. Valg af et ringpessar kræver et veldefineret repos over symfysen at bære den på, samt at muskulatur og bindevæv er intakt, da ringen bæres herpå.
Ringpessaret er et simpelt nemt valg. Det er let at placere og let selv at håndtere - og derfor ofte et 1. valg ved pessarafprøvning.
Ringen kan foldes sammen og er let at placere. Den kan placeres i stående med en fod på toilettet eller liggende, hvis brugeren er mobil nok. Nogle kvinder kan have samleje med ringen og andre tager den ud.
Ringpessaret må sidde i 3-4 mdr. af gangen.
En del kvinder oplever at pessaret glider ud under belastning og bugpresse. Derfor er den funktionelle afprøvning yderst vigtig. Glider pessaret helt eller delvist ud under testning er det ikke det rigtige valg af pessar.
En ring med membran, til højre på billedet, er velegnet til grad 1 livmoder prolaps og grad 1 cystocele. Membranen støtter blære og livmoder mere end den simple ring, men kan også medføre at ringen glider ud hvis belastningen er for stor under aktivitet.
Ring med membran er let at placere, lidt mere udfordrende at tage ud end den simple ring. Der findes et redskab, som kan hjælpe med at tage pessaret ud.
Ring med membran har samme udfordringer som den simple ring.
Ring med knop er et primært et inkontinens pessar til dryp-tis. Det er egnet til grad 1 cystocele og uterus prolaps, hvis det kommer med membran.
Knoppen støtter blærehalsen og løfter den let opad.
Ring med knop er forholdsvis let at placere selv. Det skal af sikkerhedsmæssige årsager ud og kontrolleres hver 3-4 mdr.
Knoppen skal pege ud mod urinrøret.
Kuben er lavet af blød foldbar silikone.
Kuben fås i 10 størrelser. Den fås med og uden dræneringshuller. Kuben laver et vaccum, som en sugekop mod vævet i skeden. Både mod skede og tarm samt på toppen livmoderen. Det betyder at den kan afhjælpe op til grad 2-4 uterus prolaps, grad 2-3 rectocele og grad 2-3 cystocele.
Kuben skal sættes ind i dagtimerne og tages ud når du sover -alternativt være tages ud 6-8 timer i døgnet - så hvis dit behov for støtte er i nattetimerne kan du justere. Du oplæres i at sætte den ind og tage den ud, så du er tryg med at manorere den selv. Når den tages ud løsnes vaccum med en finger før den glides ud af skeden. Det klarer de fleste med lidt instruktion og øvelse. Kuben er medium i sværhedsgrad at sætte ind/ tage ud
Rent praktisk kan det opleves at urinrøret komprimes af kubepessaret hvis det har ændret placering. det betyder at brugeren kan have svært ved at lade vandet. I de tilfælde kan det være en justering af placeringen der skal til. I andre tilfælde kan kubepessaret ikke bruges.
Det er vigtigt at blæren kan tømmes helt og uden at brugeren skal presse urinen ud. Strålen skal have samme flow som uden kubepessar.
Marland er en ring med ekstra støtte. Materialet er blød foldbar silikone. Pessaret yder mere støtte end ringene og fylder derfor mere i placeringen
Marland kan placeres så den støttende plade aflaster skedens forvæg og dermed et cyctocele - eller vendes så pladen støtter bagvæg og dermed et recocele.
Den ekstra støtte betyder at den kan afhjælpe grad 2 (måskeen lille grad 3) enten rectocele eller cystocele.
Hvis du vælger support aflastes evt. tyngde fra livmoderen
Shaatz er egentlig en Gellhorn uden staven. Materialet er blød silikone. Shaatzen kan foldes sammen til en halvmåne.
Shaatzen laver en suction, så hvor et ringpessar kan glide ud hvis vævet ikke har de rette evner til støtte, vil shaatzen ofte kunne holdes fast af vaccum-sugefunktionen
Shaatzen støtter nedsynkning af livmoderen grad 2-3. Den kan elevere forvæg så den har støttefunktion til et grad 1-2 cystocele.
En shaatz sidder højt, så det er ofte muligt at kunne have samleje med pessaret i. Hvorimod Gellhorn er rumopfyldende og ikke er muligt at have i skeden ved samleje. Skal pessaret ud, løsnes sugefunktionen ved at sætte fingeren i hullet og vippe pessaret.
Hodge pessaret er silikone med metal forstærkning indeni.
Det betyder at pessaret skal tages ud før feks MR-scanning, da metallet varmes op.
Pessaret støtter fortil blæren med forstærkningen. Dvs det er velegnet til cystocele grad 2-3 samt i nogle tilfældeprolaps af urinrøret.
Pessaret kan foldes sammen på tværs, så det er nemt at føre ind i et smalt introitus (smal skedeindgang) eller en
Oval fungere som et ringpessar og kommer med og uden membran
Oval er udelukkende en ændring på designet. Det betyder at det for nogle kvinder fitter bedre og indsættes nemmere. F.eks. kvinder med kort afstand mellem forvæg og bagvæg - eller kvinder der har svært ved at tømme blæren med den cirkulære ring.
Dishen sidder som en ring fra symfysen til bagerste del af skeden. Konstruktionen medfører desuden et vaccum. Det betyder at hvis støttepunkterne for et ringpessar ikke er velegnede, kan dishen ind imellem fungere godt
Dishen støtter et grad 1-2 cystocele samt et grad 1-2 livmoderprolaps.
Knoppen er mindre end Ring med knop, hvorfor den laver et mindre løft under urinrøret og derfor i nogle tilfælde kan afhjælpe dryp-tis som stressinkontinens (host, nys, hop og anden anstrengelse) og efterdryp (når du rejser dig, folder dig sammen mv)
Dishen sidder højt, hvorfor det for nogle er muligt at have samleje. Den skal ud minimum hver 3-4 mdr. for rens og tjek.
Udfordringen ved dishen kan være at det er lidt svært at nå op og løsne/ tage den ud.
Restifem er et let støttende pessar primært beregnet til efterfødsels tiden.
50% af fødende kvinder oplever en nedsynkning. I perioden efter fødsel, ca.10 mdr, trækker vævet i underlivet sig sammen og har en naturlig remision. Restifem støtter denne process og aflaster vævet under belastninger som løft, nys, gang, når der stås læge og bæres meget.
Gehrung er kostrueret af matal med medicinsk silikone som et sejl udenpå. Det er foldbart for behandleren, der kan tilpasse det kvindens skedeform.
Gehrung støtter grad 2-3 cystocele, hvis det placeres med sejlet mod forvæggen, det kan her også understøtte blærehalsen. Placeres det med sejlet mod tarmen støtter det rectocele grad 2-3. Vendes det mod livmoderen understøtter det grad 2 nedsynkning af livmoderen.
Grundet metallets ufleksible form er pessaret lidt udfordrende at placere for kvinderne. For nogle lader det sig gøre. Normal procedure er at behandleren placerer pessaret. Pessaret må sidde 3-4 måneder før det skal ud og kontrolleres.
Grundet metallet skal Gehrung tages ud ved MR Scanning, da det vil blive varmt.
Gellhorn er et solidt rumopfyldende pessar. Det fås med lang eller kort horn, der vælges afhængig af skedes længde.
Pessaret laver en sugefunktion øverst.
Gellhorn benyttes primært til moderat livmoderprolaps grad 2-3, hvor der er veldefinerede strukturer pessaret kan bæres på - som ringpessaret. Det kan dog også støtte et mildt cystocele.
Gellhorn kan væresvært at håndtere selv.
Dougnut er et luffyldt rumopfyldende støttepessar af medicinsk silikone.
Dougnut kan sidde i 30 dage
Den er forholdsvis nem at folde sammen og placere korrekt.
Dougnut kan afhjælpe symptomer fra cystocele og livmoder nedsynkning af moderat grad. Tyngdesymptomer fra rectocele og enterocele kan lettes, men håndteringen af udfordringer med afføring kan ofte ikke afhjælpes. Har du en bristning af bagerste facie kan pessaret genere, dog med individuelle variationer
I 2023 og 2024 søger vi deltagere til udvikling af en nyt støttepessar for rectocele. Hvis du er interesseret i at deltager i forsøget hører vi gerne fra dig. Læs indlæg øverst på siden.
Klinikken arbejder i øjeblikket med at få et nyt støttepessar til stressinkontinens under sport til afprøvning
Ved “dryp-tis” under sport
Eftemia er en medicinsk silikoneprop designet til at indsnævre og i nogle tilfælde løfte blærehalsen let. Efemia mindsker eller afhjælper stress inkontinens - altså dryp tis under hop, dans, nys og host.
Hvis stressinkontinensen skyldes løst bindevæv og en løshed omkring urinrøret kan Efemia støtte vævet op - reelt fungerer den som en TVT operation
Efemia kommer i 3 størrelser. Ved afprøvning funktionelt skal proppen ikke kunne mærkes, men støtte optimalt.
Efemia placeres med en finger. Den må sidde op til 16 timer i døgnet. Ofte er det en prop der anvendes under motion.
Ved brug i 16 timer i døgnes angiver producenten en holdbarhed på 90 dage.
Ring med knob - med og uden membran
Ring med knop er et primært et inkontinens pessar til dryp-tis. Det er egnet til grad 1 cystocele og uterus prolaps, hvis det kommer med membran.
Knoppen støtter blærehalsen og løfter den let opad, som også Efemia og Kube gør. Fordelen ved ringen er at den kan sidde 3-4 mdr før den behøver komme ud. Det betyder at brugere der ikke selv kan placere den/tage den ud kan finde en mulighed i ringen.
Ringen kræver dog at støttevævene er intakte, så den ikke glider ud.
Ring med knop er forholdsvis let at placere selv. Det skal af sikkerhedsmæssige årsager ud og kontrolleres hver 3-4 mdr. Når et pessar sidder permanent skal brugeren have kontrolleret slimhinderne en gang om året, jvf. retningslinjer.
Knoppen skal pege ud mod urinrøret.
Contrelle sættes op i vagina, hvor den understøtter blæren og den kan hjælpe med at genoprette den korrekte vinkel på blærehalsen.
Contrelle en en blød skumtampon. Tamponen bøjes sammen og indføres med et medfølgende redskab. Elasticiteten bevirker at tamponen retter sig ud i skeden. Det giver en blød og fjedrende effekt, hvorfor den også kun støtter let stressinkontinens.
Contrelle har været på markedet i en del år og er ofte brugt at kvinder der periodevist er let inkontinente, f.eks. under graviditet, kvinder der skal i byen og danse mv.
Contrelle er et engangs produkt. Tamponen må sidde op til 16 timer.
Contrelle kommer i 3 størrelser. Det er muligt at købe en prøvepakke med 3 størrelser.
Ud over nedenstående kan kuben elevere blæren og understøtte blærehalsen, hvorfor den som efemia kan afhælpe stressinkontinens. Hvor Efemia er i et smidigt materiale er Kuben mere støttende og støtter derfor mere. Samtidig har den en effekt hvis der sideløbende med stress inkontinens er nedsynknings gener.
Kubenpessaret er lavet af blød foldbar silikone.
Kubenpessaret fås i 10 størrelser. Den fås med og uden dræneringshuller. Kuben laver et vaccum, som en sugekop mod vævet i skeden. Både mod skede og tarm samt på toppen livmoderen. Det betyder at den kan afhjælpe op til grad 2-4 uterus prolaps, grad 2-3 rectocele og grad 2 cystocele.
Kuben skal sættes ind i dagtimerne og tages ud når du sover -alternativt være tages ud 6-8 timer i døgnet - så hvis dit behov for støtte er i nattetimerne kan du justere. Du oplæres i at sætte den ind og tage den ud, så du er tryg med at manorere den selv. Når den tages ud løsnes vaccum med en finger før den glides ud af skeden. Det klarer de fleste med lidt instruktion og øvelse. Kuben er medium i sværhedsgrad at sætte ind/ tage ud
Rent praktisk kan det opleves at urinrøret komprimes hvis det har ændret placering. det betyder at brugeren kan have svært ved at lade vandet. I de tilfælde kan det være en justering af placeringen der skal til. I andre tilfælde kan pessaret ikke bruges.
Det er vigtigt at blæren kan tømmes helt og uden at brugeren skal presse urinen ud. Strålen skal have samme flow som uden pessar.
Diveen tampon findes i small og medium
Tamponen føres ind med det medfølgende tamponhylster.
Diveen® er udformet til at støtte skedevæggen i området under blærehalsen. Ved anstrengelser, vil vægten fra blæren lægge tryk på den fleksible ring, sådan at den faste del vil lukke urinrøret.
Diveen er en 12 timers engangs tampon.
Konsultér altid din praktiserende læge, din gynækolog og få hjælp af din UroGynObs fysioterapeut. På den måde får du professionel vejledning om hvordan du passer dit underliv med sikkerhed.
Brug af lokalt østrogen
Kvinder efter menopausen, altså overgangsalderen anbefales at forbedre slimhinderne før og under brug af støttepessar.
Tal med din læge eller gynækolog om hvilket produkt der kan passe til dig.
Vagifem, Ovestin og E-string er alle lokale tilskud af østrogen til at styrke slimhinderne. Vagifem er kapsler på recept, der indføres vaginalt. Ovestin er et håndkøbspræparat der kommer i creme og vaginale kapsler. E-string er en ring der placeres øverst i skeden og her afgiver en konstant dosis over 12 uger. E-string kan placeres over et støttepessar.
Lokalt østrogen tages til natten, så du sikrer dig at det ikke glider ud.
Der findes natur produkter der smører slimhinden, men ikke opbygger dem. Kvinder der ikke anbefales lokalt østrogen kan forsøge naturprodukterne ved de lette støttepessarer. Måske kan det virke.
Kvinder med store udfordringer på slimhinderne kan kombinere lokalt østrogen og naturprodukter.
Nedsynkning af endetarmen gennem skedens bagvæg
Grad 1 og 2 er en nedsynkning i skeden, der forbliver indenfor introitus (skedeindgangen)
Grad 3 træder ud gennem introitus som en lille bule
Grad 4 prolapser ud gennem introitus som en stor bule
Nedsynkning af blæren
Som ovenstående grad 1-4
Her ses et eksempel på et ringpessar, der løfter skedens vægge og støtter blære og blærehals
.
Minimal indsats via træning og konservativ behandling er at foretrække frem for operation, hvis det er muligt - men det er en individuel vurdering og en personlig sag.
Vi ser i Gyn/Obs fysioterapien en del kvinder, der ved hjælp af støttepessar og den rette justering af træning og livsstil får mindsket eller fjernet generne helt. Samtidig ved vi at operation har en gennemsnitlig virkning på 7-8 år. Vi ved at operation kan medføre komplikationer og arvævsdannelse, der kan medføre gener.
For nogle kvinder er operation en fantastisk løsning. og måske det eneste der kan aflaste deres gener.
Her kan du læse om operation
Støttepessaret kan være en midlertidig løsning frem til operation er mulig
Støttepessaret kan afhjælpe gener undervejs mens træning og livsstilsændring iværksættes - og med tiden kan pessaret for nogle blive overflødigt
Støttepessaret kan afhjælpe gener under træning
Støttepesaret kan være en permanent løsning hvis operation ikke ønskes
Støttepessaret kan afhjælpe resterende gener hvor operation ikke kan afhjælpe alle generne - eller det ikke er muligt at operere nedsynkningen helt væk
Støttepessar kan forebygge nedsynkning eller forværring af nedsynkning
Støttepessar kan aflaste under og efter graviditet
We use cookies to improve your experience and to help us understand how you use our site. Please refer to our cookie notice and privacy policy for more information regarding cookies and other third-party tracking that may be enabled.
© 2021 GynObs Klinikken Sjælland