D.1. september har Gyn/Obs sattelit-klinikken i Hvalsø fungeret i 1 år.
Det har været et fantastisk år hvor mange har fundet vej til det smukke hus.
Patientgrundlaget har været alsidigt - både mænd og kvinder med et aldersspænd fra 17 til 89 år
At drive en sattelit klinik udenfor sygesikring har været et eksperiment. Jeg mener der skal være lige adgang for alle til sundhed, så jeg var usikker på om jeg kunne være i priserne. Udfordringen er, at det er meget svært at levere Urogynækologisk fysioterapi af god kvalitet indenfor de rammer overenskomsten giver mulighed for. Det har det seneste år været en fornøjelse selv at vælge hvor meget tid jeg sætter af til patienterne - at have tiden til at være grundig. Jeg oplever en stor tilfredshed for både patienterne og for mig. Patienterne er meget mere rolige. Et behandlingsforløb kræve færre konsultationer og dermed skal patienterne have mindre fri fra deres arbejde og køre færre kilometer. Jeg er meget mindre stresset og dermed en bedre version af mig selv.
Hvad har året budt på….
Jeg har mødt kvinder med smerter, nedsynkninger og prolapser. Mødt gravide og barslende kvinder. Kvinder med store udfordringer relateret til overgangsalderen. Kvinder med stråleskader. Rigtig mange kvinder med Lichen. Jeg har mødt kvinder med inkontinens - både for urin og afføring. Mødt kvinder med skader på bækkenbundsmuskulaturen. Mødt kvinder med i sorg over dysfunktioner der i den grad påvirker deres livskvalitet og livsglæde.
Jeg har mødt mænd med rejsningsbesvær, mænd med udfordringer efter fjernelse af prostata. Mænd med store smerter i underlivet og i penis. Mænd med smerter i halen.
Mennesker der med vejledning, behandling og simpel guidet selvhåndtering har fået livskvaliteten igen. Mennesker der har fået glæde ved samliv tilbage. Mennesker der har genfundet lyst og evne til at dyrke motion igen. Mennesker der nu har mulighed for at komme på tur uden skiftetøj. Mennesker der har fået mod på at date igen. Kvinder der har fået mod på flere graviditeter.
Jeg er meget taknemmelig// Tina
Underliv - liv - livskvalitet
We use cookies to improve your experience and to help us understand how you use our site. Please refer to our cookie notice and privacy policy for more information regarding cookies and other third-party tracking that may be enabled.
© 2021 GynObs Klinikken Sjælland