Fysioterapi til underliv og bækken

Smerter - Inkontinens - Nedsynkning - Fertilitet

“Få ejerskabet over kroppen tilbage”

GynObs Klinikken Sjælland

En klinik med 24 års erfaring med fysioterapi til bækken og underliv

Klinikken er beliggende i Lejre kommune, mellem Roskilde og Holbæk og deler lokaler med Bramsnæs Fysioterapi. Klinikken rummer 5 fysioterapeuter, osteopat, massør, psykomoto´risk behandler, fysioterapi studerende og en Yogaterapeut. Vi har en fantastisk sekretær, Lone, der tager sig af af os. Du møder Lone i telefontiden dagligt kl.8-11. 46404233. Klinikken tilbyder rådgivning, manuel behandling, undervisning og træning.

Gynækologisk, urologisk, obstetrisk fysioterapi betyder at klinikken tilbyder fysioterapeutisk rådgivning, undersøgelse og behandling af problematikker i bækken, underliv og rygsøjle. Min tilgang er holistisk hvorfor jeg ser hele kroppen i sammenhæng og ikke alene på dit underliv.

Klinikken behandler f.eks.

  • Inkontinens

  • Overaktiv blære

  • Smerter i underliver

  • Nedsynkning i underlivet fra blære, livmor, tarm

  • Smerter fra halebenet

  • Lænderygsmerter

  • Infertilitet

  • Graviditetsbetingede smerter

  • Efterfødselsudfordringer

  • Kejsersnit

  • Sphincter ruptur, ringmuskel overrivning

  • Smerter under samleje

  • Vaginisme

  • Animus, kramper i ringmuskel

  • Smerter under menstruation

  • Hormonelle forandinger

  • PCOS

  • Endometriose

  • Lichten Sclerosus

  • Arvævsbehandling

  • Forstoppelse

  • Prostataudfordringer

  • Efterdryp hos mænd

  • Kroniske smerter

  • Funktionelle lidelser

  • Rectus diastase - delte mavemuskler

“Tak fordi du har givet mig ejerskab over mit underliv tilbage”

“Jeg har stadig ikke fuld kontrol over blæren, men jeg har haft forstoppelse i 25 år, det er væk nu”

“Min tyngdefornemmelse er væk i hverdagene, det er en kæmpe lettelse”

“Tak, tak, tak dygtige dig, ingen smerter under samleje - og det er i alle stillinger”

Udtalelser fra tidligere patienter

Arvævsbehandling

Har du gener som følge af arvæv?

  • Kejsersnit

  • Operationer i underliv og mave

  • Strålebehandling

  • Endometriose, arvæv efter

  • Bristning fra fødsel

  • Abort eller udskrabninger

  • Keglesnit

  • Klamydia

  • mv

Arvæv kan i mange situationer forringe livskvaliteten betydeligt.

Gener fra arvæv kan være:

  • Smerter i underlivet

  • Nerveudstråling til hofter, bækken og ben

  • Overaktiv blære

  • Forstoppelse og smerter fra tarmsystemet

  • Smerter under menstruation

  • Smerter omkring haleben

  • Nedsat fertilitet

  • Arvæv kan medføre dysfunktioner i kropskernen og involverer åndedræt, bækkenbund, bindevævet gennem kroppen - også kaldet facievævet.

Behandling fungerer sådan at vi indentificerer arvævet, mobiliserer arvævet via manuel behandling, mobiliserende kredsløbsstimulerende øvelser evt. suppleret med lazerterapi efter Wurn metoden.

Du lærer at supplere behandlingen hjemme. Der kan være øvelser, træning, brug af hjælpemidler og lign. der støtter op om behandlingen. Du skal regne med hjemmearbejde dagligt.

Arvæv indvendigt: Hvis arvævet er indvendigt kan hjemmebehandlingen bestå af øvelser og brug af hjælpemidler vaginalt hvor du selv kan lære at nå arvævet, så du kan selvbehandle det.

Arvæv Udvendigt: Hvis arvævet er så du kan komme til med hænderne lærer du at behandle manualt, evt. selvbehandle med lazerterapi og mobilisere vævet via øvelser.

Hvis du er fertilitets udfordret af arvæv i underlivet tilbyder vi træning efter Mojzisove metoden. Læs herunder.

Fysioterapi og Fertilitet

Der findes stor evidens for fysioterapeutisk fertilitetsfremmende behandling. Studier viser at ved fysioterapeutisk intervention til kvinder fra 30 år øges chancen for naturlig graviditet med 32 % inden for et år.

I mange lande er fertilitetsfremmende fysioterapi anerkendt som intervention for både kvinder og mænd. I danmark er behandlingen endnu ikke meget udbredt, men godt på vej. Der er stor evidens på området og f.eks er fysioterapi, anbefalet af det tjekkiske sundhedsministerium, førstevalget til behandling af infertilitet i Tjekkiet.

Forskning viser, at chancen for at blive naturligt gravid firdobles ved hjælp af Mojzisove metoden. En metode udviklet af den Tjekkiske fysioterapeut Ludmilla Mojzisove.

Metoden hjælper desuden mange kvinder til færre gener relateret til bækken og underlivet:

  • Smerter relateret til ægløsning

  • Menstruationssmerter

  • Uregelmæssige menstruationer

  • Fordøjelsesproblemer

  • Smerter i underliv

  • Dysfunktioner som følge af arvæv

Klinikkens tilbud er en kombination af manuel behandling, laserterapi og øvelsesterapi (Mojzisove-metoden), som udføres enten hjemme eller på små hold. Du skal forvente hjemmearbejde under forløbet svarende til ca.20-30 minutter dagligt.

Nedsynkning af underlivet

Genetial descensus og genetial prolaps

Ca. 50% af alle kvinder oplever nedsynkningssymptomer gennem livet. Forekomsten er størst for kvinder over 40 år. Mellem 10 og 15% søger hjælp, resten lever med symptomerne.

Der er ikke sammenhæng mellem kvindens symptomer og sværhedsgraden af nedsynkningen. En del har slet ikke symptomer, andre ved ikke at deres symptomer skyldes en nedsynkning.

Som GynObs Fysioterapeut er den fornemste opgave at hjælpe kvinderne til at forstå og håndtere udfordringerne. Væv er genetisk betinget og meget forskelligt. Nogle kan træne, andre skal aflaste, nogle kan have gavn af et pessar, andre en lokalt østrogen. Nogle kvinder bliver opererede. En operation holder i gennemsnit 7 år. Derfor er det vigtigt for kvinden at medvirke til at bedre fremtidsperspektivet.

Kvinderne lærer at forstå vandladningsmekanismer, tarmens rytme, hvordan vævet kan støttes. De lærer at finde balancen mellem vævets ressourcer og den belastning de udfordrer det med. Træning, åndedræt og kost og væske kan med god effekt justeres.

Efter graviditet oplever en del kvinder nedsynkning af forskellig grad og variation. Vævet har en væsentlig remission det første års tid. Derfor er det vigtigt at hjælpe vævet til at remissionen kan ske - ved at justere belastning og støtte med træning. I den periode har mange kvinder gavn af et efterfødsels støttepessar.

Typer af nedsynkninger:

  • Cystocele - nedsynkning af blæren gennem skedens forvæg

  • Rectocle - nedsynkning af endetarm gennem skedens bagvæg

  • Enterocele - Nedsynkning af bagvæg og tyndtarm

  • Uterus - nedsynkning af livmor gennem skeden

Descensus = Nedsynkning: Når vævet holder sig indendfor skedeåbningen

Prolaps = udfald af skeden: Når vævet kommer ud gennem skedeåbningen og danner en bule.

Almindelige symptomer ved nedsynkning:

  • Tyngdefornemmelse

  • Ømhed/smerter over lænden

  • Fornemmelse af noget der sidder forkert i skeden

  • Smerter ved samleje

  • Myoser og overspændt bækkenbund

  • En synlig og lyserød kugle ved skedeindgangen

  • Vandladningsproblemer

  • Urinvejsinfektioner

  • Forstoppelse

  • Svært ved at tømme tarmen helt

Faktorer som forværer nedsynkning:

  • Fødsler

  • Forstoppelse

  • Overvægt

  • Østrogen-mangel

  • Tungt arbejde

  • Kronisk hoste

  • Rygning

  • Arveligt betinget svagt bindevæv

Overblik over nedsynkninger

Herunder ser du et anatomisk overblik over

  1. Prolaps af blæren, cystocele

  2. Prolaps af livmoderen

  3. Prolaps af tarmen, rectocele

Inkontinens

Inkontinens kan være socialt invaliderende, det kan betyde at vi har svært ved at opretholde sundheden, da det for mange betyder at der holdes igen med motion og træning. Inkontinens kan der gøres noget ved, i første omgang forsøges med minimal intervention, som kan hjælpe mange. Andre har brug for hjælpemidler eller operation

Der findes flere typer af inkontinens. De to typer vi møder oftest er:

  • Urge inkontinens, som kaldes overaktiv blære, en hysterisk blære. Det er dig der oftest løber efter toiletterne og ved hvor de offentlige toiletter er i området.

  • Stress inkontinens som er dryp under aktivitet som host, nys og hop. Det kan være dig der tisser af før bevægelse og alligevel drypper når du aktiverer kroppen

Derudover findes andre former som f.eks. overløbsinkontinens, blandingsinkontinens, funktionel inkontinens.

Du medbringer et væske-/vandladningsskema over 3 døgn (findes til print nederst på siden her). Vi analyserer problematiken og finder årsagen til din inkontinens. Du bliver undersøgt indvendigt og udvendigt.

Inkontinens kan bedres eller afhjælpes ved hjælp af Bækkenbunds og kernetræning, via blæretræning, justering ag væskeindtag mm. Vi laver i fællesskab en plan for hvordan du når i mål med din indsats uden at miste gejsten undervejs.

Analinkontinens

Utæthed for luft, slim eller afføring

Analinkontinens er utrolig tabubelagt og kan være svært at tale om. Der er store muligheder for at bedre problemet.

Mindst 2 %af befolkningen og 10% ældre lider af afføringsinkontinens, som også kaldes fækal inkontinens. Det anslås at 10 % af kvinder over 20 år har 1 eller flere tilfælde af afføringsinkontinens hver måned. Problemet ses oftere hos kvinder end hos mænd, hvilket skyldes fødselsskader på ringmuskelen. Kun 10 % af afføringsinkontinente søger læge. Lad os bryde dette tabu sammen!

Rectusdiastase

Delte mavemuskler

Kvinder har gennem generationer haft delte mavemuskler.

Hvad betyder det så: Den lige mavemuskel, sixpack musklen, på latin Rectus abdominus musklen er delt på midten af bindevæv (linea alba). Under graviditet, når barnet vokser deler musklen sig og trækker bindevævet langt. Efterfølgende graviditet trækker bindevævet sig sammen igen. Det er ikke alle kvinder hvor bindevævet bliver fast og kan støtte organerne igen. Det betyder at organerne buler frem, som en Toblerone trekant under belastning.

Artikkel om rectus diastase/delte mavemuskler

Mysteriet om delte mavemuskler - Rectus diastase

Lad os give kvinderne ejerskabet over krop og kerne tilbage ved at støtte dem evidensbaseret og fysiologisk. I min praksis møder jeg ulykkelige kvinder med angst for træning og bevægelse – skabt af behandlere med salg for øje. Når barnet vokser, bevirker det at mavemusklerne deler sig, når der ikke længere er plads. Den facielle aponeurose mellem de to dele af mavemusklen, Linea Alba, forlænger sig.

Det er virkelig smart!

Når barnet forlader livmoderen, trækker vævet sig naturligt sammen – Den største sammentrækning sker de første 6-8 uger. Kroppen har en fantastisk evne til at hele sig selv. Det sker bare desværre ikke for alle – det er nemlig afhængigt af mange faktorer – barnets størrelse og antal, livsstilsforhold og så er vævets evne til sammentrækning genetisk betinget.

Til sammenligning vil en graviditetsbetinget nedsynkning af blære, livmoder eller tarm have en naturlig remission på ca. 10 mdr., hvor nedsynkningen trækker sig tilbage. Heller ikke her opnår alle kvinder fuld remission.

Sådan har det været i generationer. Hvad er der sket de seneste år? Vi er blevet opmærksomme på at mange kvinder går gennem livet med udfordringer på trivsel, der er betinget af de graviditetsbetingede ændringer. Udfordringer som rygsmerter, underlivsproblematikker, forstoppelse mv. Hvilken betyder nedsat livskvalitet. Vi kvinder lader ikke længere bare stå til, vi ønsker at gøre det bedste for vores sundhed.

Fagligt ved endnu ikke nok på området til at kende den korrekte indsats. I forskerverdenen arbejdes der på at forstå vævet og dermed på sigt kunne afhjælpe disse problematikker. Vi har endnu ikke tilstrækkelig viden om kroppens støttevæv – bindevævet og faciesystemet – til at kunne sige noget med sikkerhed. Den praksis som er på området, er facilitere af dygtige praktikere som f.eks. Elin Solheim som underviser på baggrund af evidens, teori og faglig nysgerrighed.

Vi skal som sundhedsfaglige gøre vores bedste for at imødekomme kvinderne – med den viden der er på området. Vi skal revidere vores praksis når ny evidens og nye videnskabelige undersøgelser publiceres. Vi skal være ydmyge overfor vores manglende viden og huske, at en kvinde får værdigheden og ejerskabet tilbage ved at genetablere kontrol over egen krop. Kontrol kræver viden, bevæge strategier og hjælp til at finde den rette vej.

Hvad er så problemet? Desværre er min oplevelse at delte mavemuskler er blevet det nye sort og dermed desværre også en pengemaskine. Hvem ønsker at underlivet hænger og maven bliver tyk og uformelig! Vi lever i en tidsalder hvor det perfekte kropsideal flashes på medierne konstant – hvor vi først har dyrket motion når vi har postet en løbetur på sociale medier. Hvordan skal kvinden bevare værdigheden, stoltheden og glæden ved i kvindekroppen, når hun ikke kan leve op til idealerne.

Jeg møder ulykkelige kvinder der har fået målt rectus diastaser med afstande på 10-12 cm, som ikke tør bevæge sig, som føler sig forkerte. Der er mange tårer og mange frustrationer. Skal vi måle afstande for at kvinderne bliver forskrækkede og køber et produkt? Det er ikke muligt at træne afstanden væsentlig mindre.

Som privat praktiserende gynobs-fysioterapeut ser jeg en udfordring Vi skal hjælpe kvinderne at genvinde en stærk og funktionel krop, et sundt sexliv, et fornuftigt forhold til kroppen – men vi skal ikke sygeliggøre en hel generation af kvinder, ved at fortælle dem at de er helt forkerte. Vi skal give kvinderne den bedste evidens vi har. Lære dem strategier, fortælle dem hvilken træning de godt kan, fortælle dem om den viden der er på området, at tiden er en faktor og dermed tålmodigheden. Der er ingen kvik-fix på området. Men pakke forløb til tusindevis af kroner og bælter – nej tak

Hvad ved vi? Evidens. Vi ved at Kari Bø i forskning fra 2019 fandt at træning ikke gør nogen forskel for diastacen. Hvad blev undersøgt? Afstanden mellem mavemusklerne var lige stor efter 1 år ved en gruppe der trænede og en der ikke gjorde. Det vidste vi egentlig godt. Nu kan vi bevise det.

Vi har i nogen år været klar over at det ikke er afstanden men kvaliteten af og spændingen i Aponeurose, Linea Albas fibre der er afgørende. Spændingen afhænger af 2 ting:

1: Strategien kvinden igangsætter når kernen belastes – både under træning og i hverdagen. Altså korrekt kerneaktivering involverende åndedræt.

2: Forløbet af fibrene i Aponeurose – Som træning og korrekt dosseret hverdagsbelastning stimulerer.

Faktisk også en 3. faktor: tålmodighed.

Vi tror det kan tage 2 år eller mere at stabilisere diastasen – at gøre vævet mellem rectus musklen fast og modstandsdygtigt. Vi har ikke set hvordan vævet opfører sig over længere tid. Det bliver spændende at se tilbage på om 20 år.

Hvad så i mellemtiden? Kvinderne skal lære at finde balancen mellem udfordringer og belastninger

• Få god kernestrategi, så kernen stabiliseres ved aktivitet der belaster. Korrekt dosseret og progredieret kernetræning

• Fornuftige bevægestrategier til hverdagen

• Finde glæden ved træning der støtter fremfor træning der udfordrer for meget

• Opmærksomhed omkring livsstilsfaktorer

• Tålmodighed

Lad os give kvinderne ejerskabet over kroppen tilbage ved at støtte dem evidensbaseret og fysiologisk – ikke med skræmmekampagner.

Hvordan foregår en 1. konsultation?

Første konsultation varer ca. 60 minutter.

Du bestiller tid og sørger for at klinikken har modtaget supplerende oplysninger. Hvis du får behandlingen dækket af dit forsikringsselskab, kommune eller lign. skal du medbringe betalingstilsagn. Hvis du har operationsbeskrivelser, scanninger, udtalelser fra andre sundhedsprofessionelle bedes du medbringe dette eller sende det på forhånd.

Når du møder op på klinikken indlæser du dit sygesikringsbevis og tager plads i venteværelset.

Du kan parkere foran klinikken eller i området omkring klinikken på de offentlige parkeringspladser.

Selve konsultationen tager udgangspunkt i en grundig samtale hvor vi i fællesskab gennemgår relevante informationer.

Efter indledende samtale følger en grundig fysisk undersøgelse udvendigt og oftest også indvendigt. Indvendig undersøgelse kan være gennem skeden eller endetarm. Den indvendige undersøgelse foregår så med god tid og bliver udført i samråd med dig for at minimere ubehag. Du ligger på ryggen eller på siden, fysioterapeuten mærker på muskler, sener, ledbånd, knogler - men også på dine underlivsorganer og bindevæv. Der bruges ikke gynækologisk leje og ikke speculum. Hvis du er meget øm ved skedeindgangen kan vi bruge lokalbedøvende salve.

Børn undersøges ikke indvendigt

Efter undersøgelsen opsummeres alle relevante oplysninger, undersøgelser og tests. I samarbejde udarbejder vi en plan for at opnå din målsætning.

Det kan være nødvendigt at indsamle yderligere information fra andre sundhedsprofessionelle.

2. konsultation, efterfølgende konsultationer og samlet forløb

Når vi mødes til opfølgende konsultationer tager vi udgangspunkt i hvordan effekten af rådgivning og behandling har været. Vi samler op på hjemmearbejde og øvelser og snakker om planen virker efter hensigten. Konsultationen består herefter af behandling, instruktion i hjemmetræning, øvelser eller anden intervention.

Klinikken tilbyder støttende kursusforløb, holdtræninger, individuel træning, videotræning mv. Vi vender i fællesskab om det giver mening i dit forløb.

Priser

Med en henvisning fra din praktiserende læge eller fra sygehus får du sygesikrings tilskud fra det offentlige. Dit tilskud er som udgangspunkt på 60%. Konsultationerne i overenskomsten dækker 45 minutter 1. gang og 25 minutter de efterfølgende. I de fleste tilfælde er det meget passende. Men har du meget lang transport, en kompleks problematik, skal afprøve pessarer eller har behov for en længere samtale, træningsinstruktion eller lign. er det ikke muligt på 25 minutter og du kan derfor vælge enten at komme flere gange eller betale selv.

Hvis du er medlem af privatforsikringen danmark får du tilskud om du har henvisning eller ej. Der ydes tilskud til både konsultation og holdtræning.

Klinikken har aftaler med forskellige forsikrings- og pensionsselskaber. Ret henvendelse til dit selskab før du kommer første gang, så du kender proceduren.

Priser uden henvisning/ tilskud fra sygesikringen:

  • 30 minutter - 350 kr.

  • 45 minutter - 600 kr

  • 60 minutter - 750 kr.

  • 90 minutter - 1000 kr.

  • Holdtræning og kursus - 175 kr.pr gang

  • Pessarafprøvning - 800 kr.

  • LLT egenbehandling - 75 kr. pr gang

  • 3 timers kursus - 500 kr.

Priser med henvisning/ tilskud fra sygesikringen

  • Første konsultation - egenbetaling ca.280 kr

  • Efterfølgende konsultationer - egenbetaling ca. 190 kr.

  • Kort behandling - egenbetaling ca. 125 kr

  • Holdtræning og kursus -egenbetaling ca. 115 kr.pr gang

  • Tillæg for afprøvning af hjælpemidler 50 kr

Væske-/vandladningsskema

Ved første konsultation skal du medbringe et væske-/vandladningsskema for 3 døgn. Du skal bruge informationerne til din udredning og muligvis på sigt til at vurdere din fremegang eller mangel på samme. Du kan finde et skema i linket herunder:

Klinikken tilbyder holdtræning og kurser

Undervisningen beror på evidens, vi er altid opdateret på nyeste forskning, så du får optimal træning.

Vi tager udgangspunkt i kliniske retningslinjer kombineret med deltagernes individuelle ønsker og behov.

Før holdtræning kommer du til en konsultation hvor vi sammen, på baggrund af samtale, undersøgelse og test lægger en plan for at opnår dit mål med deltagelse på forløbet. Du bestiller tid ved at kontakte os pr. mail på: kh.fys@mail.dk. Angiv venligst dit telefonnummer, så vi kan ringe dig op ved behov. Du er også velkommen til at ringe i telefontiden, dagligt kl.8-11 på 46404233.

Kernestærk

Kernestærk

12 ugers målrettet træning mod et stærkt, mobilt og funktionelt core der kan støtte dine organer.

Kvinde træn dig stærk

12 ugers målrettet træning. Styrke, smidighed, koordination og balance. Få en intelligent og stærk krop der holder dig smertefri. Kvinde træn dig stærk kan være en overbygning på Kernestærk.

Fertilitets kursus

Til dig der vil øge dine chancer for graviditet

8 ugers kursus. Træning efter Mojzisova-Metoden. Venepumpe, mobilitet af bindevæv og led, holdningsmobilisering. Vi kommer i hver konsultation gennem et emne på din vej mod fertilitet.

Pilates - Stærkt center og åndedræt

Styrke og stabilitet efter en moderniseret udgave af Joseph Pilates 100 år gamle træningssystem.

Terapeutisk Yoga - Smerter i underlivet

Åndedræt, yin& yangyoga krydret med fysioterapeutisk viden

75 minutters kærlighed til din krop. Find balance i dit parasympiske nervesystem. Så du skaber balance mellem speeder og bremse, frigør dit kredsløb og lymfatiske flow. På holdet skal vi mobiliser dit bindevæv og skab balance i din fysiske krop. Stress af i muskler, åndedræt og hjerne. Nedsæt spændinger og uro i kroppen og dermed nedsættes smerter.

Kvindekroppen efter graviditet

Efterfødselskursus med børn

8 ugers kursus med klinikkens dygtige, empatiske fysioterapeut Rikke Olsen. Du vejledes og trænes i at finde vejen til en dygtig, stærk og smertefri krop efter graviditet.

Rikke er også specialiseret indenfor børnefysioterapi

Naturtræning

Naturen er et fantastisk træningscenter. Vi træner i små hold baseret på evidensbaseret træning af muskler og kredsløb - individuelt tilpasset deltagernes ønsker og behov.

Et hold med plads til grin og hyggeligt samvær

Find ro og bliv stærkere med yoga

Lækker Yin/Yang praksis.

Bassin

Klinikken tilbyder træning på små hold i Lejre kommunes varmvandsbassin på Bøgebakken i Lejre. Bassinet er 34 grader og ligger i rolige omgivelser. Bassintræning er helt fantastisk til både at aflaste kroppen, give passende modstand og varme bindevævet op.

Der er 5 forskellige hold med forskelligt indhold. Kontakt os for at finde et hold der passer til dig.

Bassintræing starter i august 2021

Patientuddannelse

Klinikken tilbyder korte kurser og workshops.

I sensommeren følger:

  • anatomikursus 1 og 2

  • Lær dit underlive at kende

  • Knibeøvelser og kernetræning ano 2021

Rådgivning - Undervisning - Behandling - Træning

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig klinikkens nyhedsbrev

Kontakt

Du kan kontakte klinikken for en aftale pr telefon dagligt kl.8-11 på 46404233. Du kan også kontakte os pr.mail, og vi vender tilbage til dig.

Send en mail til klinikken:

Følg klinikken på sociale medier:

Følg med på:

Facebook icon
Instagram icon
Website icon
Email icon

© 2021 GynObs Klinikken Sjælland

Created with
Mailchimp Freddie Badge