“Få ejerskabet tilbage”
Klinikken er beliggende i Lejre kommune, mellem Roskilde og Holbæk og deler hverdagen og ydernumre med Bramsnæs Fysioterapi. Klinikken rummer 6 fysioterapeuter, osteopat, massør, og en Yogaterapeut. Vi har en fantastisk sekretær, Lone, der tager sig af af os. Du møder Lone i telefontiden dagligt kl.8-11. 46404233.
Om fredagen behandles udenfor sygesikring i Hvalsø, Læs nærmere ved at klikke på linket her
Klinikken tilbyder rådgivning, manuel behandling, undervisning, træning og fagkurser.
Gynækologisk, urologisk, obstetrisk fysioterapi betyder at klinikken tilbyder fysioterapeutisk rådgivning, undersøgelse og behandling af problematikker i bækken, underliv og rygsøjle. Vores kliniske tilgang er holistisk hvorfor vi ser underlivet i sammenhæng med hele din krop.
Til første konsultation skal du medbringe nødvendige papirer i printet form, væske/vandladningsskema for 3 døgn, skema over afføring, lagen, håndklæde og dit sygesikringsbevis. Link til Væske/vandladningsskema klik her. Vores gode sekretær Lone fremsender begge skemaer ved tidsbestilling.
Klinikken behandler blandt andet:
Funktionel afprøvning af støttepessarer
Funktionel afprøvning af inkontinenspropper til sport
Funktionel afprøvning af menstruationskopper og menstruationsdisk/ menstruationsskive
Inkontinens fra blære og tarm - afklaring af udfordring, mulighed for træning med fornuftig progression
Overaktiv blære - behandling, justering af udfordringer og brug af hjælpemidler
Smerter i underlivet
Nedsynkning i underlivet fra blære, urinrør, livmor, tyktarm, tyndtarm
Smerter fra halebenet
Lænderyggener
Infertilitet
Graviditetsbetingede smerter
Efterfødselsudfordringer
Kejsersnit, genoptræning og egenhåndtering
Sphincter ruptur, ringmuskel overrivning
Smerter under samleje, Dyspareuni
Vaginisme, skedekramper
Vulvodyni, brændende smerter ved indtrængen
Animus, kramper i ringmuskel
Smerter under menstruation
Hormonelle forandringer
PCOS
Endometriose
Lichten Sclerosus.
Arvævsbehandling
Forstoppelse
Prostataudfordringer
Genoptræning efter Prostatatectomi
Efterdryp hos mænd
Kroniske smerter
Funktionelle lidelser
Rectus diastase - Delte mavemuskler der giver udfordringer
Menopause udfordringer
Vejledning i sexuelle hjælpemidler i forbindelse med dysfunktioner
Er du interesseret i at komme hurtigt til eller få længere tid til konsultation end sygesikringsoverenskomsten dikterer
Støttepessar:
Der er kommet et nyt støttepessar til i klinikken fra Gyneas. Pessaret bliver afprøvet i test over den kommende periode og ser ud til at aflaste grad 2-3 nedsynkning. Pessaret suger vaccum som kuben - men har en anden form. Det betyder at symptomer fra blæren muligvis mindskes.
Fortsat testning af nyt rectocelepessar i samarbejde med Sylvia Health.
Slimhinde atrofi:
Vi afprøver nyt spekulum i forhold til inspektion af slimhinder
Forstoppelse og manglende tarmtømning:
Vi arbejder med afprøvning af ny klystersprøjte til rectocele patienter der har manglende komplet tømning af tarmen. Indtil nu er vi positive
Inkontinens:
Vi arbejder på en tema aften omkring seneste viden på området.
Overgangsalder:
Temaaften og holdforløb opstart medio Marts
Hvalsø klinikken er åben hver fredag. Du kan få en konsultation i løbet af ca 4 uger. En konsultation er 60-90 min. afhængig af dine udfordringer. til underliv og bækken
Har du gener som følge af arvæv?
Kejsersnit
Operationer i underliv og mave
Strålebehandling
Endometriose, arvæv efter
Bristning fra fødsel
Abort eller udskrabninger
Keglesnit
Klamydia
mv
Arvæv kan i mange situationer forringe livskvaliteten betydeligt.
Gener fra arvæv kan være:
Smerter i underlivet
Nerveudstråling til hofter, bækken og ben
Overaktiv blære
Forstoppelse og smerter fra tarmsystemet
Smerter under menstruation
Smerter omkring haleben
Nedsat fertilitet
Arvæv kan medføre dysfunktioner i kropskernen og involverer åndedræt, bækkenbund, bindevævet gennem kroppen - også kaldet facievævet.
Behandling fungerer sådan at vi indentificerer arvævet, mobiliserer arvævet via manuel behandling, mobiliserende kredsløbsstimulerende øvelser evt. suppleret med lazerterapi efter Wurn metoden.
Du lærer at supplere behandlingen hjemme. Der kan være øvelser, træning, brug af hjælpemidler og lign. der støtter op om behandlingen. Du skal regne med hjemmearbejde dagligt.
Arvæv indvendigt: Hvis arvævet er indvendigt kan hjemmebehandlingen bestå af øvelser og brug af hjælpemidler vaginalt hvor du selv kan lære at nå arvævet, så du kan selvbehandle det.
Arvæv Udvendigt: Hvis arvævet er så du kan komme til med hænderne lærer du at behandle manualt, evt. selvbehandle med lazerterapi og mobilisere vævet via øvelser.
Hvis du er fertilitets udfordret af arvæv i underlivet tilbyder vi træning efter Mojzisova metoden. Læs herunder.
Der findes evidens for fysioterapeutisk fertilitetsfremmende behandling. Studier viser at ved fysioterapeutisk intervention til kvinder fra 30 år øges chancen for naturlig graviditet med 32 % inden for et år.
I mange lande er fertilitetsfremmende fysioterapi anerkendt som intervention for både kvinder og mænd. I danmark er behandlingen endnu ikke meget udbredt, men godt på vej. Der er stor evidens på området og f.eks er fysioterapi, anbefalet af det tjekkiske sundhedsministerium, førstevalget til behandling af infertilitet i Tjekkiet.
Forskning viser, at chancen for at blive naturligt gravid firdobles ved hjælp af Mojzisova metoden. En metode udviklet af den Tjekkiske fysioterapeut Ludmilla Mojzisova.
Metoden hjælper desuden mange kvinder til færre gener relateret til bækken og underlivet:
Smerter relateret til ægløsning
Menstruationssmerter
Uregelmæssige menstruationer
Fordøjelsesproblemer
Smerter i underliv
Dysfunktioner som følge af arvæv
Klinikkens tilbud er en kombination af manuel behandling, laserterapi og øvelsesterapi (Mojzisova-metoden), som udføres enten hjemme eller på små hold. Du skal forvente hjemmearbejde under forløbet svarende til ca.20-30 minutter dagligt.
Ca. 50% af alle kvinder oplever nedsynkningssymptomer gennem livet. Forekomsten er størst for kvinder over 40 år. Mellem 10 og 15% søger hjælp, resten lever med symptomerne.
Der er ikke sammenhæng mellem kvindens symptomer og sværhedsgraden af nedsynkningen. En del har slet ikke symptomer, andre ved ikke at deres symptomer skyldes en nedsynkning.
Som GynObs Fysioterapeut er den fornemste opgave at hjælpe kvinderne til at forstå og håndtere udfordringerne. Væv er genetisk betinget og meget forskelligt. Nogle kan træne, andre skal aflaste, nogle kan have gavn af et pessar, andre en lokalt østrogen. Nogle kvinder bliver opererede. En operation holder i gennemsnit 7-8 år. Derfor er det vigtigt for kvinden at medvirke til at bedre fremtidsperspektivet.
Kvinderne lærer at forstå vandladningsmekanismer, tarmens rytme, hvordan vævet kan støttes. De lærer at finde balancen mellem vævets ressourcer og den belastning de udfordrer det med. Træning, åndedræt og kost og væske kan med god effekt justeres.
Efter graviditet oplever en del kvinder nedsynkning af forskellig grad og variation. Vævet har en væsentlig remission det første års tid. Derfor er det vigtigt at hjælpe vævet til at remissionen kan ske - ved at justere belastning og støtte med træning. I den periode har mange kvinder gavn af et efterfødsels støttepessar.
Typer af nedsynkninger:
Cystocele - nedsynkning af blæren gennem skedens forvæg
Rectocle - nedsynkning af endetarm gennem skedens bagvæg
Enterocele - Nedsynkning af bagvæg og tyndtarm
Uterus - nedsynkning af livmor gennem skeden
Descensus = Nedsynkning: Når vævet holder sig indendfor skedeåbningen
Prolaps = udfald af skeden: Når vævet kommer ud gennem skedeåbningen og danner en bule.
Almindelige symptomer ved nedsynkning:
Tyngdefornemmelse
Ømhed/smerter over lænden
Fornemmelse af noget der sidder forkert i skeden
Smerter ved samleje
Myoser og overspændt bækkenbund
En synlig og lyserød kugle ved skedeindgangen
Vandladningsproblemer
Urinvejsinfektioner
Forstoppelse
Svært ved at tømme tarmen helt
Faktorer som forværer nedsynkning:
Fødsler
Forstoppelse
Overvægt
Østrogen-mangel
Tungt arbejde
Kronisk hoste
Rygning
Arveligt betinget svagt bindevæv
Herunder ser du et anatomisk overblik over
Prolaps af blæren, cystocele
Prolaps af livmoderen
Prolaps af tarmen, rectocele
Inkontinens kan være socialt invaliderende, det kan betyde at vi har svært ved at opretholde sundheden, da det for mange betyder at der holdes igen med motion og træning. Inkontinens kan der gøres noget ved, i første omgang forsøges med minimal intervention, som kan hjælpe mange. Andre har brug for hjælpemidler eller operation
Der findes flere typer af inkontinens. De to typer vi møder oftest er:
Urge inkontinens, som kaldes overaktiv blære, en hysterisk blære. Det er dig der oftest løber efter toiletterne og ved hvor de offentlige toiletter er i området.
Stress inkontinens som er dryp under aktivitet som host, nys og hop. Det kan være dig der tisser af før bevægelse og alligevel drypper når du aktiverer kroppen
Derudover findes andre former som f.eks. overløbsinkontinens, blandingsinkontinens, funktionel inkontinens.
Du medbringer et væske-/vandladningsskema over 3 døgn (findes til print nederst på siden her). Vi analyserer problematiken og finder årsagen til din inkontinens. Du bliver undersøgt indvendigt og udvendigt.
Inkontinens kan bedres eller afhjælpes ved hjælp af Bækkenbunds og kernetræning, via blæretræning, justering ag væskeindtag mm. Vi laver i fællesskab en plan for hvordan du når i mål med din indsats uden at miste gejsten undervejs.
Utæthed for luft, slim eller afføring
Analinkontinens er utrolig tabubelagt og kan være svært at tale om. Der er store muligheder for at bedre problemet.
Mindst 2 %af befolkningen og 10% af ældre lider af afføringsinkontinens, som også kaldes fækal inkontinens. Det anslås at 10 % af kvinder over 20 år har 1 eller flere tilfælde af afføringsinkontinens hver måned. Problemet ses oftere hos kvinder end hos mænd, hvilket skyldes fødselsskader på ringmuskelen. Kun 10 % af afføringsinkontinente søger læge. Lad os bryde dette tabu sammen!
Øget længde af senevævet mellem de 2 dele af den lige mavemuskel.
Kvinder har gennem generationer haft “delte mavemuskler”.
Hvad betyder det så:
Den lige mavemuskel, sixpack musklen, på latin Rectus abdominus musklen er delt på midten af bindevæv (linea alba). Under graviditet, når barnet vokser deler musklen sig og trækker bindevævet langt. Efterfølgende graviditet trækker bindevævet sig sammen igen. Det er ikke alle kvinder hvor bindevævet bliver fast og kan støtte organerne igen. Det betyder at organerne buler frem, som en Toblerone trekant under belastning
Klinikken tilbyder undersøgelse og et tilpasset træningsprogram baseret på seneste evidens
Lad os give kvinderne ejerskabet over krop og kerne tilbage ved at støtte dem evidensbaseret og fysiologisk. I min praksis møder jeg ulykkelige kvinder med angst for træning og bevægelse – skabt af behandlere med salg for øje. Når barnet vokser, bevirker det at mavemusklerne deler sig, når der ikke længere er plads. Den facielle aponeurose mellem de to dele af mavemusklen, Linea Alba, forlænger sig. Det er helt normalt.
Det er virkelig smart!
Når barnet forlader livmoderen, trækker vævet sig naturligt sammen – Den største sammentrækning sker de første 6-8 uger. Kroppen har en fantastisk evne til at hele sig selv. Det sker ikke for alle, men for de fleste – tiden det tager er meget individuel og afhængigt af mange faktorer – barnets størrelse og antal, livsstilsforhold og så er vævets evne til sammentrækning genetisk betinget.
Til sammenligning vil en graviditetsbetinget nedsynkning af blære, livmoder eller tarm have en naturlig remission på ca. 10 mdr., hvor nedsynkningen trækker sig tilbage. op op til 2 år om at stabilisere sig selv.Heller ikke her opnår alle kvinder fuld remission.
Sådan har det været i generationer. Hvad er der sket de seneste år?
Der er kommet større fokus på at mange kvinder går gennem livet med udfordringer på trivsel, der er betinget af de graviditetsbetingede ændringer. Udfordringer som rygsmerter, underlivsproblematikker, forstoppelse mv. Hvilken betyder nedsat livskvalitet. Der er ikke evidens for at rectus diastase giver rygsmerter, øget risiko for inkontinens og nedsynkning - men vi ved at graviditet kan give symptomerne.
Der er i mediebilledet et fokus på en veltrænet og slank mave. Så det kropsbillede gør jagten på den flade mave tilen god forretning for de som udbyder træning, behandling og salg af hjælpemidler.
Af ovenstående årsager er der en del kvinder der ønsker at facilitere senevævet via træning. Det giver god mening at træne kroppen op. At genvinde styrke i vævet og bevare sundheden på sigt. Det vil være fornuftigt at tilgå denne træning så belastningen passer til de ressourcer som kroppen har. Det vil altid være individuelt hvilken status vævet har, og derfor beror træningen på en individuel undersøgelse og test. Det er almindelig træningsfysiologi der vil ligge til grundlag for en fornuftig træningsplan.
Fagligt ved endnu ikke nok på området til at kende den helt korrekte indsats. I forskerverdenen arbejdes der på at forstå vævet og dermed på sigt kunne afhjælpe de selvopfattede udfordringer kvinderne har. Vi har endnu ikke tilstrækkelig viden om kroppens støttevæv – bindevævet og faciesystemet – til at kunne sige noget med sikkerhed. Den praksis som er på området, er facilitere af praktikere som f.eks. Elin Solheim, som underviser på baggrund af evidens, teori og faglig nysgerrighed. Den evidens der på nuværende tidspunkt er, præsenteres fornuftigt af Kristian Bradsted og Emma Kaalund, som begge er cand. scient, på podcasten MORtion. Der er en podkast i 3 dele, der kan være fornuftig at lytte til.
Vi skal som sundhedsfaglige gøre vores bedste for at imødekomme kvinderne – med den viden der er på området. Vi skal revidere vores praksis når ny evidens og nye videnskabelige undersøgelser publiceres. Vi skal være ydmyge overfor vores manglende viden og huske, at en kvinde får værdigheden og ejerskabet tilbage ved at genetablere kontrol over egen krop. Kontrol kræver viden, bevæge strategier og hjælp til at finde den rette vej.
Vi skal ikke sygeliggøre symptomet og ikke give kvinderne angst for at bevæge sig. Ej heller holde dem i en måske for lille belastning under træning - i færdiglavede koncepter.
Hvad er så problemet? Desværre er min oplevelse at delte mavemuskler er blevet det nye sort og dermed desværre også en pengemaskine. Hvem ønsker at underlivet hænger og maven bliver tyk og uformelig! Vi lever i en tidsalder hvor det perfekte kropsideal flashes på medierne konstant – hvor vi først har dyrket motion når vi har postet en løbetur på sociale medier. Hvordan skal kvinden bevare værdigheden, stoltheden og glæden ved i kvindekroppen, når hun ikke kan leve op til idealerne.
Jeg møder ulykkelige kvinder der har fået målt rectus diastaser med afstande på 10-12 cm, som ikke tør bevæge sig, som føler sig forkerte. Der er mange tårer og mange frustrationer. Nå du møder op i min praksis oplever jeg helt almindelige afstande mellem de to dele af muskelen.
Skal vi måle afstande for at kvinderne bliver forskrækkede og køber et produkt som feks en splint (elastikbælte)?
Dertil skal det siges at der er evidens for at træning ikke mindsker afstanden væsentligt, men det er muligt at træne senevævet stærkere og tykkere (med den korrekte progression på træningen). Der er IKKE evidens for at en splint har nogen gavnlig virkning.
Som privat praktiserende gynobs-fysioterapeut ser jeg en udfordring. Vi skal hjælpe kvinderne at genvinde en stærk og funktionel krop, et sundt sexliv, et fornuftigt forhold til kroppen – men vi skal ikke sygeliggøre en hel generation af kvinder, ved at fortælle dem at de er helt forkerte. Vi skal give kvinderne den bedste evidens vi har. Lære dem strategier, fortælle dem hvilken træning de godt kan, fortælle dem om den viden der er på området, at tiden er en faktor og dermed tålmodigheden. Der er ingen kvik-fix på området. Men pakke forløb til tusindevis af kroner og bælter – nej tak
Hvad ved vi? Evidens. Vi ved at Kari Bø i forskning fra 2019 fandt at træning ikke gør nogen forskel for diastasen. Hvad blev undersøgt? Afstanden mellem mavemusklerne var lige stor efter 1 år ved en gruppe der trænede og en der ikke gjorde. Det vidste vi egentlig godt. Nu kan vi bevise det - indtil nye undersøgelser en dag måske viser noget andet.
Vi har i nogen år været klar over at det ikke er afstanden men kvaliteten af og spændingen i Aponeurose, Linea Albas fibre der er afgørende. Spændingen afhænger af 2 ting:
1: Strategien kvinden igangsætter når kernen belastes – både under træning og i hverdagen. Altså korrekt kerneaktivering involverende åndedræt.
2: Forløbet af fibrene i Aponeurose – Som træning og korrekt dosseret hverdagsbelastning stimulerer.
Faktisk også en 3. faktor: tålmodighed.
Vi tror det kan tage 6 mdr.-2 år for nogle kvinder at stabilisere diastasen – at gøre vævet mellem rectus musklen fast og modstandsdygtigt. Vi har ikke set hvordan vævet opfører sig over længere tid. Det bliver spændende at se tilbage på om 20 år. Der er feksikke lavet undersøgelser om der er sammenhæng mellem rectus diastase og nedsynkning af underlivs organerne 20 år efter graviditet og fødsel.
Hvad så i mellemtiden? Kvinderne skal lære at finde balancen mellem udfordringer og belastninger
• Få god kernestrategi, så kernen stabiliseres ved aktivitet der belaster. Korrekt dosseret og progredieret kernetræning
• Fornuftige bevægestrategier til hverdagen, hvis de ikke er fornuftige allerede.
• Finde glæden ved træning der støtter fremfor træning der udfordrer for meget.
• Opmærksomhed omkring livsstilsfaktorer
• Tålmodighed
Lad os give kvinderne ejerskabet over kroppen tilbage ved at støtte dem evidensbaseret og fysiologisk – ikke med skræmmekampagner.
Første konsultation varer ca. 60-75 minutter hvis du kommer uden en henvisning. Kommer du med en henvisning deler vi konsultationen i 2 dele. Det er nemlig sådan at overenskomsten mellem danske fysioterapeuter og regionerne kun honorerer 40 min til en 1. gangs konsultation og 30 min pr. efterfølgende konsultation.
Du bestiller tid og sørger for at klinikken har modtaget supplerende oplysninger. Hvis du får behandlingen dækket af dit forsikringsselskab, kommune eller lign. skal du fremsende eller medbringe betalingstilsagn. Hvis du har operationsbeskrivelser, scanninger, udtalelser fra andre sundhedsprofessionelle bedes du medbringe dette eller sende det på forhånd.
Når du møder op på klinikken indlæser du dit sygesikringsbevis og tager plads i venteværelset.
Du kan parkere foran klinikken eller i området omkring klinikken på de offentlige parkeringspladser.
Selve konsultationen tager udgangspunkt i en grundig samtale hvor vi i fællesskab gennemgår relevante informationer.
Efter indledende samtale følger en grundig fysisk undersøgelse udvendigt og oftest også indvendigt. Indvendig undersøgelse kan være gennem skeden eller endetarm. Den indvendige undersøgelse foregår så med god tid og bliver udført i samråd med dig for at minimere ubehag. Du ligger på ryggen eller på siden, fysioterapeuten mærker på muskler, sener, ledbånd, knogler - men også på dine underlivsorganer og bindevæv. Der bruges ikke gynækologisk leje. Hvis du er meget øm ved skedeindgangen kan vi bruge lokalbedøvende salve.
Børn undersøges ikke indvendigt
Efter undersøgelsen opsummeres alle relevante oplysninger, undersøgelser og tests. I samarbejde udarbejder vi en plan for at opnå din målsætning.
Det kan være nødvendigt at indsamle yderligere information fra andre sundhedsprofessionelle.
Når vi mødes til opfølgende konsultationer tager vi udgangspunkt i hvordan effekten af rådgivning og behandling har været.
Vi samler op på hjemmearbejde og øvelser og snakker om planen virker efter hensigten. Konsultationen består herefter af behandling, instruktion i hjemmetræning, øvelser eller anden intervention.
Klinikken tilbyder støttende kursusforløb, holdtræninger, individuel træning, videotræning mv. Vi vender i fællesskab om det giver mening i dit forløb
konsultation er som udgangspunkt 30 minutter med mindre andet aftales.
Med en henvisning fra din praktiserende læge eller fra sygehus får du sygesikrings tilskud fra det offentlige. Dit tilskud er som udgangspunkt på 40%. Konsultationerne i overenskomsten dækker 40 minutter 1. gang og 25 minutter de efterfølgende. I de fleste tilfælde er det meget passende, men en grundig udredning af en Gyn/Obs problematik tager 60 min - og en pessar afprøvning tager mellem 60 og 90 minutter. Har du lang transport, svært ved at tage fri fra arbejde, en kompleks problematik, skal afprøve pessarer eller har behov for en længere samtale, træningsinstruktion eller lign. er det ikke muligt på 25 minutter og du kan derfor vælge enten at komme flere gange eller betale et tillæg selv.
Hvis du er medlem af privatforsikringen danmark får du tilskud om du har henvisning eller ej. Der ydes tilskud til både konsultation og holdtræning.
Klinikken har aftaler med forskellige forsikrings- og pensionsselskaber. Ret henvendelse til dit selskab før du kommer første gang, så du kender proceduren.
Priser uden henvisning/ tilskud fra sygesikringen pr.1/12 2023:
60 minutter - 850 kr.
75 min. 1000 kr.
90 minutter - 1200 kr.
Holdtræning og kursusforløb - 175 kr.pr gang
Pessarafprøvning - 900 kr
Et støttepessar koster ca.500 kr. Der kan være lidt variation afhængigt af model og størrelse.
Afbud senere end 1 døgn før: 500 kr.
Priser med henvisning fra egen læge eller speciallæge/ patientandel:
1. Konsultation 40 min: patientandel: 299,00 + 185 kr.: 484,00 kr.
Efterfølgende konsultationer 30 min.: 199,00 + 185: 384,00 kr.
Holdtræning: 127,00 kr.
For sent afbud eller udeblivelse: 311,21 kr.
Danmark yder tilskud på 133 kr. første gang og 88 kr. pr. efterføllgende konsultation. Vi indrapporterer ydelsen for dig
Forsikring:
Forsikringerne yder tilskud efter egne regler, undersøg derfor med din forsikring hvor meget tilskud de yder. I nogle tilfælde kan du opleve at der er en tillæg du selv skal betale. Det skyldes at nogle forsikringer ikke betaler gynækologiske særydelser. Du skal fremsende betalingstilsagnet før din konsultation, så vi kan oprette dit forløb korrekt
Vi afregner gerne med forsikringen for dig.
Ved første konsultation skal du medbringe et væske-/vandladningsskema for 3 døgn. Du skal bruge informationerne til din udredning og muligvis på sigt til at vurdere din fremegang eller mangel på samme. Du kan finde et skema i linket herunder:
Undervisningen beror på evidens, vi er altid opdateret på nyeste forskning, så du får optimal træning.
Vi tager udgangspunkt i kliniske retningslinjer kombineret med deltagernes individuelle ønsker og behov.
Før holdtræning kommer du til en konsultation hvor vi sammen, på baggrund af samtale, undersøgelse og test lægger en plan for at opnår dit mål med deltagelse på forløbet. Du bestiller tid ved at kontakte os pr. mail på: kh.fys@mail.dk. Angiv venligst dit telefonnummer, så vi kan ringe dig op ved behov. Du er også velkommen til at ringe i telefontiden, dagligt kl.8-11 på 46404233.
5 ugers målrettet viden, træningsprogression og mulig indsats mod et stærkt, mobilt og funktionelt core der kan støtte dine organer.
16 ugers målrettet træning. Med fokus i din kerne trænes kroppens styrke, smidighed, koordination og balance. Få en intelligent og stærk krop der holder dig smertefri. Kvinde træn dig stærk kan være en overbygning på Kernestærk.
Vi tager udgangspunkt i dit individuelle udgangspunkt, test og en scanning af muskelmasse, knoglemasse og viceralt fedt.
Du træner 1 gang om ugen på hold af 7-8 deltagere - du hjemmetræner efter videooptagelse 1 gang hjemme af ca. 30 min. varighed - eller 2 gange 20 min.
Til dig der vil øge dine chancer for graviditet
10 ugers kursus. Træning efter Mojzisova-Metoden. Venepumpe, mobilitet af bindevæv og led, holdningsmobilisering. Vi kommer i hver konsultation gennem et emne på din vej mod fertilitet.
Styrke og stabilitet efter en moderniseret udgave af Joseph Pilates 100 år gamle træningssystem.
Pilates er træning af styrke, stabilitet og kernekontrol
Der trænes på måtte, ved barre, på bold
Åndedræt, yin & yang yoga krydret med fysioterapeutisk viden
75 minutters kærlighed til din krop. Find balance i dit parasympiske nervesystem. Så du skaber balance mellem speeder og bremse, frigør dit kredsløb og lymfatiske flow. På holdet skal vi mobiliser dit bindevæv og skab balance i din fysiske krop. Stress af i muskler, åndedræt og hjerne. Nedsæt spændinger og uro i kroppen og dermed nedsættes smerter.
Efterfødselskursus med børn
8 ugers kursus med klinikkens dygtige, empatiske fysioterapeut Rikke Olsen. Du vejledes og trænes i at finde vejen til en dygtig, stærk og smertefri krop efter graviditet.
Rikke er også specialiseret indenfor børnefysioterapi
10 ugers forløb med UroGynObs fysioterapeut, Jordemoder og Kostvejleder og Personlig Træner
Individuel tilrettelagt træning og vejledning. Du bliver guidet igennem en tryg graviditet og gør det bedste for din krop. Vi træner med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger kombineret med den viden fysioterapeuten har om din krop. Der er plads til deltagere med graviditetsbetinget bækkendysfunktion, inkontinens, smerter.
Planen er ved hver mødegang:
Spørgsmål og deling - Træning - Dagens emne - Åndedræt
Emnerne er Træning til gravide, Bækkenbunden, Kost, Fødsel, Jordemoderens guldkorn, Rebozo massage, Yoga for gravide, Den følelsesmæssige rejse, 2 gange til deltagerønsker
Et hold med plads til grin og hyggeligt samvær
Lækker Yin/Yang praksis
På holdet indarbejdes styrke, kredsløbstræning i intervaller, mobilitet og mental ro - pakket ind i en dynamisk yogapraksis
Klinikken tilbyder træning på små hold i Lejre kommunes varmvandsbassin på Bøgebakken i Lejre. Bassinet er 34 grader og ligger i rolige omgivelser. Bassintræning er helt fantastisk til både at aflaste kroppen, give passende modstand og varme bindevævet op.
Der er 5 forskellige hold med forskelligt indhold. Kontakt os for at finde et hold der passer til dig
Bassinet er midlertidigt lukket grundet reperationer. Åbner igen i 2024
Klinikken tilbyder korte kurser og workshops. Se hjemmesiden for Bramsnæs Fysioterapi for kruser, workshops og holdplan
Du kan tilmelde dig klinikkens nyhedsbrev
Du kan kontakte klinikken for en aftale pr telefon dagligt kl.8-11 på 46404233. Du kan også kontakte os pr.mail, og vi vender tilbage til dig.
Send en mail til klinikken:
We use cookies to improve your experience and to help us understand how you use our site. Please refer to our cookie notice and privacy policy for more information regarding cookies and other third-party tracking that may be enabled.
© 2021 GynObs Klinikken Sjælland