Nedsynkning af underlivet

Genetial descensus og genetial prolaps

Ca. 50% af alle kvinder oplever nedsynkningssymptomer gennem livet. Forekomsten er størst for kvinder over 40 år. Mellem 10 og 15% søger hjælp, resten lever med symptomerne.

Der er ikke sammenhæng mellem kvindens symptomer og sværhedsgraden af nedsynkningen. En del har slet ikke symptomer, andre ved ikke at deres symptomer skyldes en nedsynkning.

Som GynObs Fysioterapeut er den fornemste opgave at hjælpe kvinderne til at forstå og håndtere udfordringerne. Væv er genetisk betinget og meget forskelligt. Nogle kan træne, andre skal aflaste, nogle kan have gavn af et pessar, andre en lokalt østrogen. Nogle kvinder bliver opererede. En operation holder i gennemsnit 7-8 år. Derfor er det vigtigt for kvinden at medvirke til at bedre fremtidsperspektivet.

Kvinderne lærer at forstå vandladningsmekanismer, tarmens rytme, hvordan vævet kan støttes. De lærer at finde balancen mellem vævets ressourcer og den belastning de udfordrer det med. Træning, åndedræt og kost og væske kan med god effekt justeres.

Efter graviditet oplever en del kvinder nedsynkning af forskellig grad og variation. Vævet har en væsentlig remission det første års tid. Derfor er det vigtigt at hjælpe vævet til at remissionen kan ske - ved   at justere belastning og støtte med træning. I den periode har mange kvinder gavn af et efterfødsels støttepessar.

Mysteriet om delte mavemuskler - Rectus diastase

Lad os give kvinderne ejerskabet over krop og kerne tilbage ved at støtte dem evidensbaseret og fysiologisk.                                         I min praksis møder jeg ulykkelige kvinder med angst for træning og bevægelse – skabt af behandlere med salg for øje.                   Når barnet vokser, bevirker det at mavemusklerne deler sig, når der ikke længere er plads. Den facielle aponeurose mellem de to dele af mavemusklen, Linea Alba, forlænger sig. Det er helt normalt.

Det er virkelig smart!

Når barnet forlader livmoderen, trækker vævet sig naturligt sammen – Den største sammentrækning sker de første 6-8 uger. Kroppen har en fantastisk evne til at hele sig selv.                                                                                                                                            Det sker ikke for alle, men for de fleste – tiden det tager er meget individuel og afhængigt af mange faktorer – barnets størrelse og antal, livsstilsforhold og så er vævets evne til sammentrækning genetisk betinget.

Til sammenligning vil en graviditetsbetinget nedsynkning af blære, livmoder eller tarm have en naturlig remission på ca. 10 mdr., hvor nedsynkningen trækker sig tilbage. op op til 2 år om at stabilisere sig selv.Heller ikke her opnår alle kvinder fuld remission.

Sådan har det været i generationer. Hvad er der sket de seneste år?

1. Der er kommet større fokus på at mange kvinder går gennem livet med udfordringer på trivsel, der er betinget af de graviditetsbetingede ændringer. Udfordringer som rygsmerter, underlivsproblematikker, forstoppelse mv. Hvilken betyder nedsat livskvalitet. Der er ikke evidens for at rectus diastase giver rygsmerter, øget risiko for inkontinens og nedsynkning - men vi ved at graviditet kan give symptomerne.

2. Der er i mediebilledet et fokus på en veltrænet og slank mave. Så det kropsbillede gør jagten på den flade mave tilen god forretning for de som udbyder træning, behandling og salg af hjælpemidler.

Af ovenstående årsager er der en del kvinder der ønsker at facilitere senevævet via træning. Det giver god mening at træne kroppen op. At genvinde styrke i vævet og bevare sundheden på sigt. Det vil være fornuftigt at tilgå denne træning så belastningen passer til de ressourcer som kroppen har. Det vil altid være individuelt hvilken status vævet har, og derfor beror træningen på en individuel undersøgelse og test. Det er almindelig træningsfysiologi der vil ligge til grundlag for en fornuftig træningsplan.

Fagligt ved endnu ikke nok på området til at kende den helt korrekte indsats. I forskerverdenen arbejdes der på at forstå vævet og dermed på sigt kunne afhjælpe de selvopfattede udfordringer kvinderne har. Vi har endnu ikke tilstrækkelig viden om kroppens støttevæv – bindevævet og faciesystemet – til at kunne sige noget med sikkerhed. Den praksis som er på området, er facilitere af praktikere som f.eks. Elin Solheim, som underviser på baggrund af evidens, teori og faglig nysgerrighed. Den evidens der på nuværende tidspunkt er, præsenteres fornuftigt af Kristian Bradsted og Emma Kaalund, som begge er cand. scient, på podcasten MORtion. Der er en podkast i 3 dele, der kan være fornuftig at lytte til.

Vi skal som sundhedsfaglige gøre vores bedste for at imødekomme kvinderne – med den viden der er på området. Vi skal revidere vores praksis når ny evidens og nye videnskabelige undersøgelser publiceres. Vi skal være ydmyge overfor vores manglende viden og huske, at en kvinde får værdigheden og ejerskabet tilbage ved at genetablere kontrol over egen krop. Kontrol kræver viden, bevæge strategier og hjælp til at finde den rette vej.

Vi skal ikke sygeliggøre symptomet og ikke give kvinderne angst for at bevæge sig. Ej heller holde dem i en måske for lille belastning under træning - i færdiglavede koncepter.

Hvad er så problemet? Desværre er min oplevelse at delte mavemuskler er blevet det nye sort og dermed desværre også en pengemaskine. Hvem ønsker at underlivet hænger og maven bliver tyk og uformelig! Vi lever i en tidsalder hvor det perfekte kropsideal flashes på medierne konstant – hvor vi først har dyrket motion når vi har postet en løbetur på sociale medier. Hvordan skal kvinden bevare værdigheden, stoltheden og glæden ved i kvindekroppen, når hun ikke kan leve op til idealerne.

Jeg møder ulykkelige kvinder der har fået målt rectus diastaser med afstande på 10-12 cm, som ikke tør bevæge sig, som føler sig forkerte. Der er mange tårer og mange frustrationer. Nå du møder op i min praksis oplever jeg helt almindelige afstande mellem de to dele af muskelen.

Skal vi måle afstande for at kvinderne bliver forskrækkede og køber et produkt som feks en splint (elastikbælte)?

Dertil skal det siges at der er evidens for at træning ikke mindsker afstanden væsentligt, men det er muligt at træne senevævet stærkere og tykkere (med den korrekte progression på træningen). Der er IKKE evidens for at en splint har nogen gavnlig virkning.

Som privat praktiserende gynobs-fysioterapeut ser jeg en udfordring. Vi skal hjælpe kvinderne at genvinde en stærk og funktionel krop, et sundt sexliv, et fornuftigt forhold til kroppen – men vi skal ikke sygeliggøre en hel generation af kvinder, ved at fortælle dem at de er helt forkerte. Vi skal give kvinderne den bedste evidens vi har. Lære dem strategier, fortælle dem hvilken træning de godt kan, fortælle dem om den viden der er på området, at tiden er en faktor og dermed tålmodigheden. Der er ingen kvik-fix på området. Men pakke forløb til tusindevis af kroner og bælter – nej tak

Hvad ved vi? Evidens. Vi ved at Kari Bø i forskning fra 2019 fandt at træning ikke gør nogen forskel for diastasen. Hvad blev undersøgt? Afstanden mellem mavemusklerne var lige stor efter 1 år ved en gruppe der trænede og en der ikke gjorde. Det vidste vi egentlig godt. Nu kan vi bevise det - indtil nye undersøgelser en dag måske viser noget andet.

Vi har i nogen år været klar over at det ikke er afstanden men kvaliteten af og spændingen i Aponeurose, Linea Albas fibre der er afgørende. Spændingen afhænger af 2 ting:

1: Strategien kvinden igangsætter når kernen belastes – både under træning og i hverdagen. Altså korrekt kerneaktivering involverende åndedræt.

2: Forløbet af fibrene i Aponeurose – Som træning og korrekt dosseret hverdagsbelastning stimulerer.

Faktisk også en 3. faktor: tålmodighed.

Vi tror det kan tage 6 mdr.-2 år for nogle kvinder at stabilisere diastasen – at gøre vævet mellem rectus musklen fast og modstandsdygtigt. Vi har ikke set hvordan vævet opfører sig over længere tid. Det bliver spændende at se tilbage på om 20 år. Der er feksikke lavet undersøgelser om der er sammenhæng mellem rectus diastase og nedsynkning af underlivs organerne 20 år efter graviditet og fødsel.

Hvad så i mellemtiden? Kvinderne skal lære at finde balancen mellem udfordringer og belastninger

• Få god kernestrategi, så kernen stabiliseres ved aktivitet der belaster. Korrekt dosseret og progredieret kernetræning

• Fornuftige bevægestrategier til hverdagen, hvis de ikke er fornuftige allerede.

• Finde glæden ved træning der støtter fremfor træning der udfordrer for meget.

• Opmærksomhed omkring livsstilsfaktorer

• Tålmodighed

Lad os give kvinderne ejerskabet over kroppen tilbage ved at støtte dem evidensbaseret og fysiologisk – ikke med skræmmekampagner.

2. konsultation, efterfølgende konsultationer og samlet forløb

Når vi mødes til opfølgende konsultationer tager vi udgangspunkt i hvordan effekten af rådgivning og behandling har været.

Vi samler op på hjemmearbejde og øvelser og snakker om planen virker efter hensigten. Konsultationen består herefter af behandling, instruktion i hjemmetræning, øvelser eller anden intervention.

Klinikken tilbyder støttende kursusforløb, holdtræninger, individuel træning, videotræning mv. Vi vender i fællesskab om det giver mening i dit forløb

2. konsultation er som udgangspunkt 30 minutter med mindre andet aftales.

Priser

Med en henvisning fra din praktiserende læge eller fra sygehus får du sygesikrings tilskud fra det offentlige. Dit tilskud er som udgangspunkt på 40%. Konsultationerne i overenskomsten dækker 40 minutter 1. gang og 25 minutter de efterfølgende. I de fleste tilfælde er det meget passende, men en grundig udredning af en Gyn/Obs problematik tager 60 min - og en pessar afprøvning tager mellem 60 og 90 minutter. Har du lang transport, svært ved at tage fri fra arbejde, en kompleks problematik, skal afprøve pessarer eller har behov for en længere samtale, træningsinstruktion eller lign. er det ikke muligt på 25 minutter og du kan derfor vælge enten at komme flere gange eller betale et tillæg selv.

Hvis du er medlem af privatforsikringen danmark får du tilskud om du har henvisning eller ej. Der ydes tilskud til både konsultation og holdtræning.

Klinikken har aftaler med forskellige forsikrings- og pensionsselskaber. Ret henvendelse til dit selskab før du kommer første gang, så du kender proceduren.

Priser uden henvisning/ tilskud fra sygesikringen pr.1/12 2023:

• 60 minutter - 850 kr.

• 75 min. 1000 kr.

• 90 minutter - 1200 kr.

• Holdtræning og kursusforløb - 175 kr.pr gang

• Pessarafprøvning - 900 kr

• Et støttepessar koster ca.500 kr. Der kan være lidt variation afhængigt af model og størrelse.

• Afbud senere end 1 døgn før: 500 kr.

Priser med henvisning fra egen læge eller speciallæge/ patientandel:

• 1. Konsultation 40 min: patientandel: 299,00 + 185 kr.: 484,00 kr.

• Efterfølgende konsultationer 30  min.: 199,00 + 185: 384,00 kr.

• Holdtræning: 127,00 kr.

• For sent afbud eller udeblivelse: 311,21 kr.

Danmark yder tilskud på 133 kr. første gang og 88 kr. pr. efterføllgende konsultation. Vi indrapporterer ydelsen for dig

Forsikring:

Forsikringerne yder tilskud efter egne regler, undersøg derfor med din forsikring hvor meget tilskud de yder. I nogle tilfælde kan du opleve at der er en tillæg du selv skal betale. Det skyldes at nogle forsikringer ikke betaler gynækologiske særydelser. Du skal fremsende betalingstilsagnet før din konsultation, så vi kan oprette dit forløb korrekt

Vi afregner gerne med forsikringen for dig.

Undervisningen beror på evidens, vi er altid opdateret på nyeste forskning, så du får optimal træning.

Vi tager udgangspunkt i kliniske retningslinjer kombineret med deltagernes individuelle ønsker og behov.

Før holdtræning kommer du til en konsultation hvor vi sammen, på baggrund af samtale, undersøgelse og test lægger en plan for at opnår dit mål med deltagelse på forløbet. Du bestiller tid ved at kontakte os pr. mail på: kh.fys@mail.dk. Angiv venligst dit telefonnummer, så vi kan ringe dig op ved behov. Du er også velkommen til at  ringe i telefontiden, dagligt kl.8-11 på 46404233.